Sommer i by 2017

SOMMER I BY er planlagt til søndag den 25. juni 2017, så sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Du kan hente programmet som pdf HER

Del det gerne med familie, venner og bekendte

 

 

 

Sommer i by 2016

Tak for dette års SOMMER I BY

Jeg vil gerne takke alle der tog del i dette års Sommer i By ved Tjæreby Forsamlingshus søndag den 14. juni 2015.

Ikke mindst alle de mange børn der var mødt op sammen med deres forældre, skal der lyde en tak til, den måde man kunne se at alle hyggede sig med leg osv. gjorde hele arbejdet med at arrangere de forskellige aktiviteter, til en fornøjelse.

Der skal også være en stor tak til menighedsrådet fra Tjæreby  Kirke, Bushistorisk selskab, aktivitetsudvalget og bestyrelsen fra Tjæreby Forsamlingshus, uden alle disse frivilliges arbejde med dette store arrangement , kunne det ikke lade sig gøre.

Jeg vil anslå at der igennem  dagens forløb, var omkring 450 besøgende og aktive, på området ved Tjæreby Forsamlingshus, og de mange aktiviteter var alle vel besøgt.

Jeg ser frem til at det kan lade sig gøre at lave Sommer i By i 2016

Med venlig hilsen og tak

Svend Rasmussen

Formand for Tjæreby Forsamlingshus

SOMMER I BY søndag den 14. juni 2015

Program

Igen i år arrangerer Tjæreby Forsamlingshus, i tæt samarbejde med menighedsrådet for Tjæreby Kirke og aktivitetsudvalget, den store familiedag  Sommer i By.

Med kræmmermarked på boldbanen.                                                    Se kort på Google

 

Nyhed i 2015, hvor vi samarbejder med Bushistorisk Selskab, så der kører Veteranbus fra Havnepladsen i Skælskør, efter følgende kørerplan:

Kl. 09:00 Afgang fra Havnepladsen i Skælskør til Tjæreby Kirke.

Kl. 12:45 Retur fra Tjæreby Forsamlingshus til Havnepladsen.

Kl. 13:00 Afgang fra Havnepladsen til Tjæreby Forsamlingshus.

Kl. 17:00 Retur fra Tjæreby Forsamlingshus til Havnepladsen.

Det er helt gratis at deltage og dagen forløber med følgende program:

                                                                                                                       Hent programmet som pdf her

Tjærby kirke 10.00 til 11:30

Kl. 10:00 – 10:30                  Morgenkaffe m. rundstykker ved Kirken

Kl. 10:30                              Gudstjeneste

 

Tjæreby Forsamlingshus 12:00 til 18:00

Fra kl. 12:00                         Grillede pølser med det hele

Kl. 13:30                              Veterantraktorerne startes

Kl. 14:00                              Busrundtur omkring Basnæs, guide Bruno Lauritsen

Kl. 14:00                              Gamle idrætslege v/ Gerlev Idrætshøjskole

Kl. 14:00 til 16:00                 Harmonikamusik

Fra kl. 15:00                         Skattejagt på Fodsporet både for gående og cyklister

Kl. 15:30                              2. Busrundtur omkring Basnæs guide Bruno Lauritsen

Kl. 16:00 til 17:00                 Linedance på boldbanen

Kl. 17:00 til 18:00                 Harmonikamusik

Kl. 17:00                              Veteranbussen kører retur til Havnepladsen

Kl. 18:00                              Fællesspisning  i Forsamlingshuset ( husk tilmelding i god tid ) på elmegaarden(a)petersen.mail.dk

 

Aktiviteter der foregår hele eftermiddagen på boldbane :

Der spilles harmonikamusik ved cafeen fra kl. 14:00 til 15:00 og fra 17:00 til 18:00

Kræmmerboder

Hestevognkørsel

Ponyridning, 

Hoppeborg

Snobrødsbagning ved bålpladsen

Børneklubben holder til ved bålpladsen

Nyhed i 2015: Stor sandkasse med legeting for alle børn

 

Hele dagen sælges der kaffe, the, øl, vand , is, slush ice, kage og pølser

 

Fællesspisningen i Forsamlingshuset er kl. 18:00 og tilmelding (i god tid) er nødvendig senest den 7. juni, enten på tlf. 5814 1200 men helst på mail: elmegaarden(a)petersen.mail.dk

Prisen er kr. 100,00 for voksne og kr. 50,00 for børn op til 12 år

 

 

Kræmmermarked i Tjæreby ved Skælskør

Igen i år er der kræmmermarked på idrætspladsen. Det er gratis at stille en bod op og man kan køre ind på pladsen med trailer.

Hent nærmere beskrivelse som pdf her 

Hvis du er interesseret i at stille op med en kræmmerbod, skal du kontakte:

Anni Nielsen Tlf.: 58 14 13 93  E-mail: tjaereby(a)live.dk

 

Du kan få et godt overblik over kommende kræmmermarkeder i markedskalenderen.dk

Tilbage til SOMMER I BY 2015

 

 

Stemningsbilleder fra 2014

Sommer i By 2014

Søndagens arrangement Sommer i By, som arrangeres i samarbejde med menighedsrådet  i Tjæreby og Tjæreby Forsamlingshus, tiltrak i løbet af søndagen ca. 350 sommerglade børn og voksne.

Dagen begyndte med morgenkaffe og en fantastisk musikgudstjeneste i Tjæreby Kirke. Gospelkoret Alleluja sang med. Efterfølgende var der rundvisning på kirkegården og man kunne også nyde udsigten fra kirketårnet. Alle børn børn kunne komme i legestue i konfirmandstuen.

Kl. ca. 13:00 flyttede aktiviteterne til Tjæreby Forsamlingshus, hvor der kunne købes grillede pølser med forskelligt tilbehør.

Aktiviteterne ved forsamlingshuset startede kl. 14:00, og dem var der mange af.

Gamle idrætsleg ved en legeinstruktør fra Gerlev idrætshøjskole. Byvandring i Tjæreby. Skattejagt for børn - både gående og på cykel. Kræmmermarked. Udstilling af veterantraktorer. Hoppeborg til børnene og dagen igennem var der gang i bålet til snobrødsbagning.

Der blev også afholdt en mindre skakturnering.

Hele eftermiddagen kunne man få en køretur på hestevogn eller en ridetur på en pony.

Sidst på eftermiddagen var der optræden af linedance klubben fra Skælskør.

Den hyggelige sommer stemning blev afsluttet med dejlig harmonikamusik.

Alle disse aktiviteter kunne man deltage i ganske gratis.

Sommer i By blev afsluttet kl. 18:00 med 130 spisende gæster til sommeren sidste fællesspisning.

Der skal lyde en stor tak til alle de frivillige der var med til at lave dette arrangementet, og ikke mindst til de mange gæster, der mødte op i løbet af dagen.

 

Tak til alle

Svend Rasmussen

Kræmmere søges

Tjæreby forsamlingshus arrangerer en dag, der hedder:

SOMMER I BY.

Det er søndag d. 15. juni 2014

Der er aktiviteter hele dagen,

i kirken, i ”byen” (by-vandring), på fodsporet, på sportspladsen og i huset.

Vi vil lave et hjørne, udendørs på plænen,

med boder, kræmmerboder, arbejdende boder og work-shops.

Man får en ”plet” på  4x4m.

og skal selv medbringe bord, pavillon, parasol og lign.

Det er gratis at deltage.

Man må sælge alt (bare det er hyggeligt)

Man kan stille op om formiddagen (mens der sker noget andre steder)

Og være klar ved 1-tiden. Det er muligt at køre ind på plænen i bil.

Hvis regnen siler ned, ved vi ikke helt, hvad vi gør.

Har det interesse, så meld tilbage, der kan være 12 boder,

og det kører efter ”først til mølle princippet”.

Med hilsen Anni Nielsen

Tels.: 24 44 25 93   Tjaereby Forsamlingshus tjaereby(a)live.dk

stemningsbilleder fra 2012 & 2013

Herunder nogle rigtigt gode stemningsbilleder, venligst udlånt af Claudi Clausen

Ride Sommer i By tidligere

Tidligere foregik "Ride Sommer i By" på den måde, at en kortege bestående af ryttere og hestevogne, kom rundt på en fastlagt rute. Kortegen blev anført af Gunnar Larsen i hestevogn, med musikanter ombord. Så var der altid nogle udklædte klovne, som sprang rundt og lavede spas. Det var også klovnenes opgave at samle penge ind, hos de man besøgte på ruten. De havde vist nok en indbyrdes konkurrence om hvem der kunne samle flest penge ind, i deres håndtasker. Det var en ret udbredt tradition, at de der gerne ville have besøg, også serverede lidt at spise og navnlig drikke, så det kunne være ret hårdt at være klovn en hel dag!

Herunder ser I nogle billeder, som stammer fra omkring år 2000. Det er nogle papirbilleder som Svend Rasmussen har stillet til rådighed. Jeg har scannet dem, så I må bære lidt over med kvaliteten.

vh Peter

Her er Vagn i "fuld" vigør.
Keld ser lidt "stiv" ud i blikket!